Er det her et skridt frem eller to tilbage?

I nyhedsbrevet i dag, bringer vi et kort resumé af en undersøgelse om årsagen til hvorfor stress ”flytter ind” hos den ene og ikke den anden – på trods af præcis samme arbejdsbetingelser og rammer.
Undersøgelsen er på den ene side MEGA GODT NYT for at vi forstår, hvor meget vi selv kan gøre for at passe på os selv. Der er nemlig et mindset, der kan beskytte dig mod stress 😊

.… men på den anden side begynder det nu at lyde, som en snak vi netop troede, vi var sluppet for. At det er den enkeltes ansvar og at de der rammes, så bare ikke har været robuste nok. Men, der vil vi dælendytme ikke hen igen.

Så hvordan sikrer vi at det her ikke bliver et argument for at stress er den enkeltes ansvar?

Jeg mener at der er plads til forbedringer i onbording forløbet. Vi (organisationerne) skal dels være meget bedre til at fortælle, hvem vi (rigtigt) er, frem for hvem vi gerne vil være. Vi skal forklare, hvilken kultur vi har, de (reelle) forventninger, der er til medarbejderens indsats. Jeg mener der er så meget god (social) økonomi i at investere her. Jeg er ligeledes ad åre blevet en stærk fortaler for at man benytter personprofilanalyser som supplement til ovenstående. Dette giver netop mulighed for at sikre det rette match.

Måske vi i virkeligheden skal være bedre til at skelne vilkår og konkrete udfordringer overfor medarbejderne. Allerede fra onboardingen. Så i virkeligheden giver undersøgelsen os muligheden for at være to skridt foran. 

NY PH.D.-FORSKNING ”STRESSSKABENDE TÆNKNINGSPROCESSER OG EN METODE TIL ÆNDRING AF DISSE”

Tidligere har stress været forbundet med en række psykiske og fysiske lidelser ­– primært skabt af eksterne faktorer. Denne nye forskning viser dog, at det ikke er opgaver eller ydre faktorer, der er den primære årsag til stress. Stress kommer på baggrund af en bestemt tænkningsmåde, i det indre, hvor folk bekymrer sig. Forskningen viser, at uanset hvilke ydre faktorer, der er til stede i forbindelse med menneskers oplevelse af stress, er der altid en klart defineret tænkningsproces til stede. Det er altså vores tanker om tanker, følelser og kropslige reaktioner, der har en afgørende betydning for, hvordan vi reagerer, når vi oplever pres og udfordringer.

86% af respondenterne, der oplever stress, har en fælles tænkningsproces: de har negative tanker om fremtiden, der ikke indeholder løsninger. Dette er definitionen på bekymringer. Det skyldes, at der er bagvedliggende overbevisninger om, at det enten er nyttigt at bekymrer sig, og/eller at man ikke kan lade være med at bekymre sig. 98 % af de personer, der oplevede stress, kunne komme forholdsvis hurtigt ud af stressoplevelsen, hvis der blev arbejdet målrettet med deres tankemønstre. 

”Uanset om problemet er arbejdsmiljøet, skilsmissen, sygdom eller noget andet, bekymrer folk sig, og de skal lære at tænke på en ny måde, der bringer dem fremad. Den traditionelle stressbehandling fokuserer på indholdet i tankerne og på de ydre faktorer. Men det er som en gyngestol, hvor folk bliver ved at gynge frem og tilbage i det samme,” fastslår PH. D Forskeren Stig Sølvhøj, der godt kan forstå, hvis folk bliver provokeret af resultaterne.

Data er indsamlet i perioden januar 2013 til oktober 2019. Forskningen er et af de største stressforskningsstudier i Danmark. 3.111 respondenter har deltaget i forskningen.

Hvorfor er det relevant for dig? Et godt arbejdsmiljø skabes hver eneste dag på din arbejdsplads, med fokus på jeres kerneopgave i samarbejde med medarbejdere og ledere og kollegaerne imellem. Bekendtgørelse giver jer et fundament for at forsætte og udvikle jeres samarbejde om et godt arbejdsmiljø. Desuden kan den hjælpe jer til at forme et fællesprog for hvordan i taler om arbejdsmiljø.

Copyright © 2017 -2019 | VirksomhedsAntropologerne, Søren Frichs Vej 52, 8230 Åbyhøj